Projekbeskrivelse

Kør selv i USA: Vestens højdepunkter

På denne Kør selv i USA-rejse udforsker du Vestens højdepunkter. Ruten går ad Californiens naturskønne Stillehavskyst , når du kører mod nord fra Los Angeles til San Francisco. Herfra fortsætter du til Nevada og Yosemite Nationalpark undervejs til lysene, spændingen og glamouren i Las Vegas. Besøg to af Utahs bedste nationalparker, før du vender tilbage til Los Angeles via Grand Canyon og det “smarte” Palm Springs.

Kør selv USA - Vestens højdepunkter

KØR SELV I USA – PRISER OG VARIGHED

  • Pris: fra kr. 5.550 pr. person ved 2 personer i dobbeltværelse. Prisen er ekskl fly og billeje.

    Billeje: fra kr. 2.100. Prisen afhænger af sæson og valg af bilmærke

  • Varighed: 15 dage og 14 overnatninger på hotel

  • Tidspunkt: Hele året

KØR SELV I USA – REJSEPLAN

Kør selv i USA - Los Angeles LAAnkomst til Los Angeles International Airport. Derefter afhentning af bil og indtjekning på et hotel tæt ved lufthavnen.

Indkvartering på Best Western Plus South Bay eller tilsvarende (1 nat)

Santa Barbara Kør Selv i USA - Vestens HøjdepunkterEfter morgenmaden på hotellet sættes kursen mod Santa Barbara, der er en perle på den smukke Stillehavskyst. Byen har et dejligt, mildt klima og kaldes ofte Amerikas Riviera. Gå en tur gennem Santa Barbaras botaniske haver og nyd de mange planter eller vandr på en naturstierne i Los Padres National Forest.

Strandene ved Santa Barbara er tillokkende på hver sin måde. De unge og trendy foretrække East Beach, mens Arroyo Burro mest er for lystfiskere og hvalsafari.

De mange restauranter på Stearns Wharf tilbyder udsøgte retter med fisk og skaldyr som hovedingrediens

Nyd Santa Barbara Museum of Art’s fine samlinger eller besøg Santa Barbara Mission. Besøg også Mission San Luis Obispo med sin betagende, ældgamle arkitektur og velplejede haver. Fortsæt til San Simeon til Hearst Castle. Slottet består af 165 værelser fordelt på hovedbygning og gæstehuse. Slottet har tidligere tilhørt avisudgiveren William Randolph Hearst.

Indkvartering Cambria Pines Lodge eller tilsvarende (1 nat)

Kør Selv i USA - Vestens HøjdepunkterEfter San Simeon går dagens rute ad den luksusfyldte vej langs Stillehavet mod Monterey. Monterey er en lille håndværkerby, der blev grundlagt i 1770 som en af de første europæiske forposter på vestkysten. I dag kan man stadig se mange bygninger fra den tid i byen. Monterey har været kendt for sin sardinindustri, og det første sardinpakkeri blev opført i år 1900. I dag er de gamle sardinfabrikker omdannet til restauranter og små butikker. Området hedder Cannery Row og er blevet udødeliggjort af forfatteren John Steinbeck i romanen af samme navn (på dansk ”Et mægtigt gilde”).

Kør en tur ad 17-Mile Drive langs kysten og stop op ved den berømte Pebble Beach, hvor luksusvillaer ligger som perler på en snor. Fortsæt til San Francisco og dagens hotel.

San Francisco - Kør Selv i USA - Vestens HøjdepunkterDagen i dag er til din egen disposition i San Francisco.

Tag for eksempel svævebanen fra Fisherman’s Wharf og nyd den fantastiske udsigt over byen og bugten, eller tag en tur til Alcatraz, der er en lille ø midti San Francisco-bugten. Øen har været brugt til fyrtårn, militær befæstning og indtil 1963 føderalt fængsel. Der er rigtig gode guidede rundvisninger med historier og legende fra ”The Rock”.

Tilbring eftermiddagen i den kæmpestore Golden Gate Park,  hvor der er masser af sjove og interessante ting at se – bl.a. parkens egen bøffelbestand!

Middagen kan nydes i et af San Franciscos etniske kvarterer fra Chinatown til det meget italiensk inspirerede North Beach.

Dagens anbefaling:

CITY TOUR i dobbeltdækkerbus: Se San Francisco fra toppen af en autentisk, engelsk dobbeltdækkerbus og lad guiderne gøre dig klogere på denne fantastiske by! Billetten gælder i 48 timer og du kan stå af og på, hvornår du vil. Der er over 25 stoppesteder, og der kommer en bus med 15-30 minutters intervaller.

Yosemite - Vestens højdepunkterFra den travle San Francisco går turen i dag mod Yosemite nationalparken. Yosemites slående skønhed starter i den flade Yosemite-dalen, der står i skarp kontrast til de næsten lodrette granitvægge, der omgiver dalen. Navngivne granitklipper som for eksempel El Capitan, Glacier Point og Half Dome tårner sig op, mens store vandfald vælter ned over dem. Ud over dalen er Yosemite en stor bjergrig vildmark af klipper, floder, enge og lunde med kæmpe sequoia-træer. Nationalparkens besøgscenter ligger i Yosemite Village og her kan du få meget mere at vide om stedet historie og de mennesker, der har levet her. Besøgscentret er også startpunktet for flere vandreruter. Besøg også Mirror Lake og oplev det berømte ”tunnelsyn” af Yosemite-dalen ved Wawona Tunnel.

Indkvartering på Best Western Village In eller tilsvarende i Yosemite-området (1 nat).

SeqouiaI dag er der igen nationalparker på programmet, denne gang Sequoia og Kings. Disse unikke ”tvillingeparker” rummer en utrolig skønhed og mangfoldighed, fra høje bjerge og dybe kløfter til grotter og verdens største træer. Seqouia ligger i den sydlige, centrale del af Sierra Nevada-bjergene og parken er berømt for store ting. Her står nogle af verdens største træer og nogle af Amerikas højeste bjerge, bl.a. Mount Whitney (4,421 m). General Sherman er parkens største træ. Træet har en omkreds på over 30 meter og er 83 m højt. Man anslår, at stammen alene vejer næsten 1400 tons.

Nyd den storslåede udsigt ved Moro Rock eller tag en guidet grotte-tur og find meget mere information om parkens historie og aktiviteter i besøgscentret. Kør tilbage mod Yosemite-området til dagens  overnatningssted.

Indkvartering på Quality Inn & Suites Bakersfield eller tilsvarende (1 nat)

Death Valley - Kør Selv Vest-USADer ligger en lang dag forude og mange kilometer, så det er en god ide at starte tidligt. Dagens destination er Las Vegas i Nevada, og undervejs kører du gennem Death Valley nationalparken. Death Valley er den varmeste, tørreste og lavest beliggende nationalpark i USA. Her er målt temperaturer over 55 grader Celsius, men ”normalen” i sommermånederne er omkring 45 grader. Det er et måneagtigt og barskt ørkenlandskab, som i de tidlige forårsmåneder, før temperaturerne bliver meget høje, kan fremvise blomstrende ørkenplanter.

Om aftenen ankommer du til Las Vegas, og en slentretur ad Las Vegas Boulevard (”The Strip”) er en god forsmag på denne spektakulære by. The Strip er ”hovedgaden” i den glitrende by og fyldt med hoteller, kasinoer, butikker, restauranter og andre etablissementer som for eksempel Wet n’Wild og Guinness Museum of World Records. Gå ikke glip af fontæneshowet ved Bellagio Hotel, hvor musik, vand og lys samles til en spektakulær forestilling ved hotellets store springvand.

Indkvartering på Gold Coast Hotel eller tilsvarende (2 nætter)

Las Vegas

Du har hele dagen til din disposition i Las Vegas. Gå på luksus-shopping i et af de førende hoteller, for eksempel Caesars Palace, The Venetian og Paris eller besøg et af outlet-centrene og find designermærker til udsalgspris.

Maden i Las Vegas er uovertruffen og restauranterne kan prale med mange verdensberømte kokke. Der er altid en restaurant i nærheden i Las Vegas.

Gå ikke glip af Freemont Street. Det er en historisk gade med butikker, restauranter og kasinoer – men det mest bemærkelsesværdige er gadens overdækning, hvor der ved hjælp af 12 mio. lys vises et spektakulært show.

Zion nationalpark Kør Selv i USA - Vestens HøjdepunkterKør mod Zion nationalparken. Her bliver du mødt af gigantiske sandstensmonolitter og Virgin-flodens sagte rislen.

The Narrows er den smalleste del af Zion-kløften og et af de mest populære steder i nationalparken. Her omkranser høje klippevægge floden, der somme tider kun er 20-30 m bred. Man kan se til The Narrows ved at følge den asfalterede og kørestolsvenlige Riverside-sti, men du kan også gå i Virgin-flodlejet. Her kan du risikere at skulle vade opstrøms en gang imellem, men eller er det en skøn heldags-vandretur.

Der er mange vandrestier i parken – både asfalterede og grusstier, og der er ruter til alle niveauer. Derudover er der en shuttlebus, der kører i hele parken.

Fortsæt videre mod Bryce.

Indkvartering Bryce View Lodge eller tilsvarende (1 nat)

Bryce nationalpark Kør Selv i USA - Vestens HøjdepunkterI dag går turen til den helt unikke Bryce Canyon nationalpark, hvor erosionen har skabt et væld af farverige, spidse klippesøjler, der kaldes hoodoos. Søjlerne er skabt ved at porøst materiale er eroderet væk, så kun den hårde klippe står tilbage. Farvespillet i røde og orange nuancer skifter hele tiden med lysindfaldet. Hvis vejret er godt, kan du overveje at tage turen til Rainbow Point, hvorfra man i klart vejr kan se mere end 100 km væk. Der er forskellige vandrestier i parken, og det er også muligt at leje en hest og ride en tur rundt til parkens højdepunkter.

Stop ved Lake Powell og nyd synet af dybblåt vand omgivet af røde klippevægge. Slå et slag forbi Rainbow Bridge, der er verdens største naturlige bro skabt ved erosion af den bløde sandsten, når vandet strømmer ned fra Navajo-bjerget mod Colorado-floden.

Indkvartering på Marriott Courtyard Page eller tilsvarende (1 nat)

Lake Powell Fortsæt mod Grand Canyon. Grand Canyon er et af verdens naturlige vidundere, og kløftens overvældende størrelse og fantastiske farver gør det nemt at forstå, hvorfor.

Grand Canyon er en kløft, og er opstået ved at Colorado-floden har skåret sig ned i bjerggrunden gennem mange millioner år. På South Rim er der flere udsigtsområder, som nås med shuttlebus eller i bil. Der er mange stier langs kanten – både asfalterede og ikke-asfalterede.

Et af de allerbedste udsigtspunkter finder du ved Bright Angel Lodge. Lodgen er et historisk vartegn, og ud over en fantastisk udsigt er her også galleri, restaurant og udstillinger. Tag evt med på en af lodgens guidede vandreture og hør rangerne fortælle om canyonens tilblivelse og historie.

Fortsæt til Flagstaff og dagens overnatningssted.

Indkvartering på Greentree Inn eller tilsvarende (1 nat)

Sedona Kør selv i USA - Vestens højdepunkterDagens første etape fra Flagstaff til Sedona går gennem den meget naturskønne Oak Creek Canyon.

Sedona ligger meget smukt og helt omgivet af røde klippeformationer. Byen er kendt for sine kunstnersamfund, spændende butikker, gallerier og fantastiske spisesteder, og det er et godt sted at spise frokost, inden turen går videre til Palm Springs.

I Palm Springs vokser dadelpalmerne vildt og naturlige kilder har tiltrukket besøgende i årevis. I dag er stedet mest kendt for golf og en eksklusiv livsstil. Village-området har en række restauranter, trendy butikker og årlige festivaler.

Indkvartering på Palm Mountain Resort & Spa eller tilsvarende (1 nat)

Palm SpringsI dag går turen fra Palm Springs til det sydlige Californien. Los Angeles er  uden sammenligning Amerikas underholdningsby nr. 1! Her bor de alle de berømte filmstjerner, og byen syder af kultur og events. Der er mange kvarterer og områder i byen, og du mærker let forskellen i kultur, smage og udtryk.

Gå en tur ad Walk of Fame og se, om din yndlingsskuespiller er foreviget i de lyserøde stjerner – og når du nu er her, så kig indenfor i Mann’s Chinese Theater, der er den bedst bevarede biograf fra Hollywoods gyldne æra og i dag et moderne filmpalads.

Kør en tur gennem Beverly Hills, der nok er Amerikas mest berømte kvarter, og kig på de luksuriøse kaserner, som man bor i der, og shop lidt luksus til dig selv i en af de mange butikker på Rodeo Drive.

Indkvartering på Dunes Inn Sunset eller tilsvarende (2 nætter)

Los Angeles - Kør selv i USADagen i dag er dedikeret en grundig udforskning af City of Angels. Besøg Hollywoods glimmer og glamour og shop på Rodeo Drive, hvor butikker med luksusvarer ligger side om side. Spis frokost på Venice Beach med den berømte Muscle Beach, hvor det står enhver frit at trimme og vise musklerne frem.

Besøg Santa Monica Pier, der engang var kendt som ”målstregen” for den legendariske Route 66. Molen blev opført i 1916, og er i dag et livligt sted med bl.a. akvarium, forlystelsespark, gadehandlere og meget mere. Kør til Anaheim og besøg ”Det lykkeligste sted på jorden”, Disneyland.

Hvis du er interesseret i film og filmindustri, er det et must at besøge Universal Studios. Her er masser af spændende forlystelser, shows og attraktioner fra berømte film. Om aftenen lokker Universal City Walk med talrige restauranter og butikker.

Dagens anbefaling

HOLLYWOOD TROLLEY TOUR: Den bedste måde at fås set det hele på. Kør med i fotovenlig, åben vogn på rundvisning i historiske landemærker i Hollywood indenfor film, tv og radio  – bl.a. Paramount Studios, Capitol Records KTLA, CBS, FOX, Warner Bros. m.fl. og besøg locations for mange berømte film.

Efter en kort køretur til Los Angeles International Airport er din rejse i USA desværre slut.

Inkluderet Ikke-inkluderet
  • 14 overnatninger på udvalgte hoteller
  • Elektronisk rejseplan og rutebeskrivelse
  • Billeje
  • Parkeringsafgifter
  • Indgangsbilletter til seværdigheder og nationalparker
  • Måltider ud over morgenmad

KØR SELV I USA – BESTIL DIT REJSETILBUD