Projekbeskrivelse
10 dages badeferie ved Kenyas udsøgte, tropisk kystlinje med palmer og skønne gyldne sandstrande. Her på kanten af det Indiske Ocean er der fremragende muligheder for både snorkling og dykning i det klare vand mellem smukke koralrev. Kysten byder på mange spændende badebyer, der summer af liv. 10 dage ved stranden og 9 spændende og luksuriøse overnatningssteder – så oplever man det hele!
En badeferie ved kysten er den perfekte start eller afslutning på en klassisk safari-rejse – men kan også sagtens stå alene!
Rejsebeskrivelsen herunder skitserer flere indkvarteringsmuligheder – men du kan selvfølgelig nøjes med at vælge et enkelt eller to!
PRISER OG VARIGHED
Pris: Ring for tilbud eller skriv til os her
Varighed: 10 dage – 9 overnatninger
REJSEPLAN
Diani Beach er berømt for sine smukke palmer og kridhvide strande på en baggrund af azurblåt vand. Det er et populært feriemål ved Kenyas storslåede kystlinje ud mod det Indiske Ocean.
Det varme vand og udsøgte koralrev er helt ideelle for mange forskellige aktiviteter i og på vandet, bl.a. snorkling, dykning og bådsafari. Her er alle muligheder for at opleve det mangfoldige marine liv, som Kenyas sydlige kyst er så kendt for. Du kan bl.a. se skildpadder, rokker, barracudaer og med lidt held også den sky og meget store hvalhaj.
Gå ikke glip af Colobus-reservatet, der er et fristed for disse fascinerende og truede primater, Shimba Hills nationalpark, der byder på enestående safarioplevelser og den nærliggende Kisite Marine nationalpark tæt på grænsen til Tanzania.
Kenyas kystlinje er et tropisk paradis med hvide sandstrande, palmer, koralrev, fiskeri i verdensklasse og ikke mindst det Indiske Oceans varme vand. Revene ud for kysten er bemærkelsesværdige og på en snorkle- eller dykkertur i revet kan man opleve farvestrålende fisk, havskildpadder, delfiner og blændende koralrev.
Uanset om man kommer her for adventure og vandsport eller for at nyde kystens utrolige skønhed, så har Kenyas kyst også en rig kulturarv og en fascinerende historie, man kan beundre og fordybe sig i.
som beskrevet. ovenfor
Kystbyen Watamu og Watamu Marine nationalpark ligger nord for Mombassa. Nationalparken omfatter tre smukke bugter, hvide strandsande og et koralparadis under havoverfladen. Det er et af de bedste snorkle- og dykkerspots på den østafrikanske kyst.
Den charmerende landsby er omgivet af en overflod af naturlig skønhed: Tropiske regnskove og mangrover. Tilbring dagene på Watamu og Turtle bay strandene, udforsk Gede-ruinerne og tag på fisketur i mangroven. I det nærliggende Arabuko Sokoke Forest-reservat kan man se aber, elefanter og en række sjældne fuglearter.
Manda Island er en del af Lamu-øhavet og er kendt for sine uberørte strande og skønne ø-atmosfære. Få en luksusoplevelse i en af øens palmetækkede hytter og lyt til det krystalklare vand, der roligt duver ind mod den hvide sandstrand.
Området er kendt for sin fremragende marlin-fiskeri, sine historiske byer og det gamle Manda Settlement omkranset af baobab-træer. Som gæst på øen kan du smage et udvalg af fisk og skaldyr, dyrke vandsport og sejle i traditionelle dhow-både.
Af andre populære aktiviteter kan nævnes kitesurfing, fiskeri, windsurfing, safari, historiske udflugter og flyveture med mulighed for at se al den tropiske skønhed i fugleperspektiv.
Inkluderet | Ikke-inkluderet |
---|---|
|
|
INDKVARTERING
AfroChic Diani Beach er et lille villa-lignende hotel, der udstråler varme og genuinitet beliggende ved Diani-strandens hvide sand og turkisblå hav. Hotellet har kun 10 værelser, der alle er indrettet med omhu i en afslappet og hyggelig atmosfære. Hotellet har udendørs swimmingpool og smukt anlagte haver ned mod stranden.
Diani Beach er kendt som en de verdens smukkeste strande og er et paradis for såvel afslapning og solbadning som de mange mulige aktiviteter på og i vandet.
1 overnatning med B&B på WATERLOVERS BEACH RESORT | DIANI BEACH
WaterLovers er en malerisk strandresort ud mod det Indiske Ocean. Den ligger ved Diani Beach kun 35 km fra Mombasa og er den perfekte ramme om badeferie i paradis!
Hotellet rummer otte meget rummelige hytter, en selvstændig villa og en swimmingpool. Hver hytte er udstyret med en privat veranda med havudsigt. Restauranten tilbyder Middelhavsmad med lokale ingredienser, og det hele nydes til udsigten over det Indiske Ocean, der kun ligger et stenkast derfra.
1 overnatning med helpension på MSAMBWENI BEACH HOUSE
Det lille og smukke hotel Msambweni Beach House og Private Villas er et stykke paradis på Kenyas kyst – perfekt til en “langt fra hverdagen”-oplevelse.
Bløde toner, naturlige materialer og et opmærksomt og venligt personale er indbegrebet af Msambweni, der ligger i uspoleret afsondrethed 200 m fra stranden. Nyd overdådige måltider med fersk fisk og skaldyr fra swahili, belgisk og fransk køkken. Der dækkes gerne op ved poolen eller på stranden (hvis tidevandet tillader det). Den smukke infinity-pool og billedskønne beliggenhed er de ultimative rammer om en afslappende ferieoplevelse. Msambweni har 50 m infinity-pool omgivet af solterrasser med udsigt over havet.
1 overnatning med helpension på ALFAJIRI BEACH VILLA
Du får udsøgt luksus i denne villa i afrikansk design få meter fra stranden. Villaen er indrettet med møbler i hårdttræ og omgivet af frodige palmehaver, der sikrer privatlivet. Din private “infinity”-pool ligger foran verandaen og smelter sammen med havet og horisonten.
Der er 2 dobbeltværelser i stueetagen og 1 dobbeltværelse på 1. sal. Alle værelser har aircondition og myggenet. Stedet er ideelt til familier med børn, og et team af butlere, kokke og nannies står til din rådighed.
1 overnatning med helpension på ALMANARA LUXURY RESORT
Almanara Luxury Resort syd for Mombassa på Diani Beach er omgivet af palmer og tropiske haver. Det ligger stille og roligt med seks villaer sammen med en spektakulær masterbolig og et lille hotel. Her kan man som gæst gæsterne nyde 7-stjernet luksus sammen med autentisk afrikansk kultur.
1 overnatning med helpension på OCEAN SPA LODGE
Ocean SPA Logge ligger ved en uberørt strand på Kenyas sydkyst og er en ultimativ oplevelse af luksus.
Lodgen, der åbnede for to år siden, har egen øde strand langt væk fra menneskemængden, en 1000 m² stor infinity-pool, smukke stråtækte og airconditionerede suiter med fantastisk udsigt over havet samt et wellness-område.
Ocean SPA lodge er en unik wellness-oplevelse på den kenyanske kyst. Servicen på spa’et er meget detaljeorienteret og med en øko-chic stil, friske og kreative retter og en uspoleret beliggenhed – er det virkelig en ekstraordinær og “udover det sædvanlige” oplevelse.
1 overnatning med halvpension på HEMINGWAYS WATAMU
Hemingsway Watamu er en oase af fred og ro ved en af verdens 10 bedste strande. Watamu er en lille, 7 km lang, halvø, der har opnået status som en UNESCO biosfære. Watamu Marine Park ligger på den ene side af halvøen og Mida Creek Mangrove-reservatet på den anden mens Arabuko-Sokoke Forest-reservatet strækker sig langs bredden.
1 overnatning med helpension på THE MAJLIS RESORT på Manda Island
Majlis Hotel er et lille, privatejet hotel med fantastisk panoramaudsigt over Ras Kitau-bugten og landsbyen Shela. Her nyder man den idylliske beliggenhed og får alt det bedste med fra Lamu-øgruppens upåvirkede charme og mangfoldige fritidsaktiviteter.
Hotellet er bygget og indrettet til at afspejle øgruppens kulturer og traditioner og er en fin blanding af afrikansk, indisk, asiatisk , arabisk og portugisisk påvirkning kombineret med vestlige bekvemmeligheder. Hotellet omfatter barer, gourmetrestaurant, swimmingpools og et aktivitetscenter.
Your Content Goes Here
1 overnatning med helpension på MANDA BAY på Manda Island
Manda Bay er en lille lodge på spidsen af en uspoleret, idyllisk ø i Lamu-øgruppen. Her smider man skoene og nyder den enkle skønhed i hytter med palmetag og åbne verandaer. Manda Bay er perfekt til bryllupsrejsende, familier og grupper, der ønsker at nyde tiden sammen.
Manda Bay-lodgen er omgivet af kilometervis af blødt, hvidt sand og kokospalmer, og bagved ligger den tørre bush med spredte Doumpalmer, paraplytræer og savannelignende landskab. Øen er hjemsted for en række fugle og pattedyr, bl.a. forskellige desmerdyr, hulepindsvin, genetter, dik-dik antiloper, bøfler og kuduer.
Manda Bay tilbyder skøn indkvartering ved stranden med uformel forkælelse og luksus. Bygningerne er opført i overensstemmelse med omgivelserne af palmer og drivtømmer ved hjælp af lokale byggeteknikker.
FAKTA OM DESTINATIONEN
Befolkning: 49,7 mio.
Sprog: Swahili, Engelsk
Valuta: Kenyansk shilling
Tidsforskel: + 2 timer i forhold til dansk normaltid
Temperatur og klima:
Dagtemperatur mellem 21 og 26 grader året rundt. April og november er de mest regnfulde måneder